Julehilsen fra Bangladesh
Det er en stor succes med Slackline på Saint Mathews School i Birganj i Bangladesh, og det var dejligt at se de glade børn udfordre deres balanceevne. Vi sender dig her en beskrivelse af vores arbejde på skolen i Bangladesh, samt nogle billeder af børnene der bruger Slackline.
Endnu engang tak fordi at I valgte at støtte skolen med et FREE FEET slackline sæt.
Julehilsener fra
Laurits, Christina og Peter
Vi har fået dette dejlige julekort fra Laurits, Christina og Peter, som har arbejdet som volontører på Saint Mathews School (SMS) i Birganj i det nordvestlige Bangladesh.
Christina og Peter har tidligere været på skolen, hvor de knyttede nære venskaber med de ansatte på skolen. De afholdte lærermøder hvor de snakkede omkring det at undervise og hvordan man kan supplere undervisningen med konkrete og praktiske opgaver samt en legende tilgang til undervisningen. De opbyggede bl.a. computerrum på 2 af skolerne med 3 computere på hver skole koblet op på Internettet, samt byggede et bibliotek op på skolen i Birganj.
I november måned 2010 to Christina og Peter igen afsted til Bangladesh, denne gang sammen med deres 10 måneder gamle søn Laurits. Denne gang havde Christina og Peter været rundt og snakke med forskellige sponsorer og bla. Lego-Charity fonden havde sponsoreret lego, Lions Club penge til undervisningsmaterialer og slackline.dk havde sponsoreret et Slackline sæt, som pedellerne lærte at sætte op i skolegården så børnene kunne lege på denne i frikvarteret og få styrket deres balanceevne og motorik. Det var en stor succes og børnene havde svært ved at stå i kø, af bare spænding, for at prøve dette nye legeredskab.
Under opholdet på skolen fik Christina og Peter også en fornemmelse af at de ting som de havde sat igang i 2008/2009 stadig bliver brugt flittigt og fungerer. Dette gav dem et billede af at det altid betaler sig at give en hånd med uanset om det er en stor eller lille hånd.
Her i Danmark arbejder Christina og Peter frivilligt i støtteforeningen for SMS-skolerne. De driver den danske hjemmeside for skolerne, og hjælper med at fundraise penge til skolerne. I 2010 blev det muligt at få et sponsorbarn eller en sponsorlærer fra skolerne. Interesserede kan læse meget mere omkring dette på hjemmesiden www.smsbangladesh.dk under fanen "Bangla-børn".
Hovedmenu
- Hjem
- Butik
- News
- Forum
- Galleri
- Tips og Tricks
- Historie
- Team Slackline
- Downloads
Modtag nyhedsbreve
Når du modtager nyhedsbrevet fra slackline.dk deltager du hver måned i lodtrækningen om fede premier og gavekort til slackline.dk.

