slackline.dk login

Nyt fra Kristoffer i Canada

There are no translations available.

Kalenderen viser 3. november og vinteren nærmer sig med hastige skridt - vi glæder os. Anden halvdel af oktober gik med Bjergekspedition, hvor vi besteg Mount Cline og Mount A2. Efterfølgende 10 dage med Wilderness First Aid Responder - førstehjælp i vildmarken. Lidt for meget teori og sidde på sin flade, så aftenerne blev brugt på bouldering i den lokale klatreklub eller slackline i de sidste lyse timer. Desværre med temperaturer så lave, at det var svært at lokke nye folk med ud på linen.
I stedet nød jeg solo slacking med imponerende Three Sisters i baggrunden. I solens sidste stråler blev linen næsten selvlysende.

1.-5. november har vi fri fra semesteret, hvilket lige passer med at der er Banff Mountain Film & Book Festival, hvorfor jeg er taget til Banff for at følge med i løjerne. I går stod den på Radical Reels, 10 af de mest adrenalin pumpende film jeg til dato har set. Der var klatre- og skifilm, mountainbike og kajak ræs, skateboarding ned ad bobslædebaner og så var aftenens bedste indslag "Sketchy Andy". Semi-dokumentar om Andy Lewis, der tager slacklining til nye højder i bogstaveligste forstand. Filmen begynder med en del imponerende tricks på almindelig slackline, fortsætter med highlining og pludselig har manden gang i backflips på ekstremt eksponerede highlines, basejumping fra en slackline og endelig slacker han over de dybe slugter uden en sikkerhedsline - der er stof til inspiration og undren - absolut anbefalelsesværdig!

Hvis I er heldige, kan I stadig nå at få billetter til Reel Rock Tour d. 5 november i Copenhagen Boulders (http://www.copenhagenboulders.dk/reel-rock-tour-2011.html)

Enjoy!



Main Menu

Modtag nyhedsbreve

Når du modtager nyhedsbrevet fra slackline.dk deltager du hver måned i lodtrækningen om fede premier og gavekort til slackline.dk.