Webshop      Galleri      Tips & Trix      Historie      Team      Forum      Kalender      Kontakt      Links

Tips & Trix

En begynderline:

Begynd på en 5-6 m lang line, ikke højere end 20-30 cm over
jorden når du står på den. Den skal ikke være for stram så
fæstepunkterne kan laves i ca. 1 meters højde.

Grundposition:

Det kan være vanskeligt at komme op på linen de første par
gange, så få nogen til at hjælpe dig. Det er meget lettere med
bare fødder! Når du er kommet op på linen skal du i første
omgang ”bare” finde balancen. Stå med fødderne parallelt med linen,
så både tær og hæl er i kontakt med linen. Fokuser på et fast
punkt foran dig, .eks. karabinen i fæstepunktet. Hold armene ud til
siden, evt. på din hjælpers skulder. Bøj lidt i knæene og
find balancen. Det er lettest at begynde i midten af linen

Op på linen uden hjælp

For at komme op på linen uden hjælp, må du placere en fod på
linen (fod A), uden at lægge vægt på den. Læg vægten på foden
på jorden (fod B). Fæst blikket på et fast punkt foran dig (som ved
grundpositionen) Gør et hop på fod B og placer den bag fod A.
Indtag hurtigst mulig grundpositionen, med bøjede ben, fødderne
parallelt på linen og blikket frem.

De første skridt:

Når du har fundet balancen er du klar til at begynde at gå!!! Læg
langsomt vægten på den foreste fod. Flyt den bagerste fod frem
og find linen. Når du mærker linen ligge rigtigt under foden
fordeles vægten igen ligeligt på begge fødder. Gentag til du når til
enden på linen. Det kan være en fordel at kunne stå på et ben før
man begynder at gå!

Vending på linen:

Før du begynder at vende er det en god ide at prøve at stå lidt med
fødderne på tvers af linen. Her er der gode chancer for at lande på
ryggen så få en ven til at stå bag dig. Trikset for at vende sig
på linen er at lynhurtigt finde et fast punkt med øjnene.
Så stå med god balance drej kroppen og fødderne og find
fæstepunktet med øjnene. Find balancen og forsøg at få fødderne
parallelt med linen igen. Så er det bare at gå tilbage.

Når du er nede med alle de grundlæggende øvelser kan du
gå videre til hard core trixene. Bare rolig! Hop start,
surfing på linen og backflip kræver bare lidt træning!

Gå direkte til trixene - klik her!

Tilbage til forsiden
Tilbage til forsiden

 slackline.dk © 2006      ||     tlf: 27 38 64 20      ||      info@slackline.dk      ||      CVR.nr: 30445260      ||       webmaster: mekini GRAPHICS