Mathias Theisen har klippet lidt hygge film fra årets Roskilde Festival. Tjek den ud her!

Slackline på Roskilde Festival '12 from Mathias Theisen on Vimeo.

Roskilde 2012

Der tegner sig et mønster: Slackline.dk kan ikke tage på Roskilde Festival uden at solen brænder ned fra en skyfri himmel og farver ryg og bryst på de balancerence kroppe. Sådan var det også i år. Linerne var hele ugen fyldt med glade, fokuserede, småfulde, alt-for-fulde og hamrende begejstrede festivalgæster og slackline.dk's 10-mand store hold, sørgede for at holde hyggen intakt og læringskurven stejl.

Dramatik under konkurrencen

Om onsdagen afholdt vi Roskilde Mesterskaberne i Slackline og dette år var tilslutningen større end nogensinde. Næsten 30 slackere var sign'et op til konkurrencen og mere end 300 tilskuere havde fundet sig på plads med kolde dåseøl i den bagende sol. I en time blev der fyret op for vilde tricks og forførende balancekunster, med masser af jubel fra tilskuerne, men konkurrencen endte desværre i et stort antiklimaks, da Alexander Keller fra slackline-teamet i finalen, på grund af et uheldigt afsæt, faldt af linen og landede hårdt på sin skulder og nakke.

Konkurrencen blev derfor udsat og Alexander blev fragtet på spineboard til sygehuset til. Heldigvis viste det sig, at det kun var skulderen som var kommet til skade og Alexander kunne samme aften vende tilbage til festivalen.

Endnu bedre næste år

Så det hele endte igen i år med masser af glade gæster, som blev udfordret på deres balancesans og fik sig et kærkomment afbræk fra øldrikningen og blev lidt klogere på, hvad kroppen også kan bruges til. Vi skriver os bag øret, at sikkerheden kan blive endnu bedre og tager naturligvis de nødvendige forbehold inden vi vender tilbage.

Vi glæder os i hele slackline-teamet stort til næste år.

Tak for en fantastisk festival.

Vores allesammens onkel rejsende Mac har også været en tur i Indien for at slacke med de lokale unger. Her er nogle af hans tanker om indernes vilje til oplevelser:

Mødet med Indien kommer nok mest til udtryk via forskelle til Danmark. Der var ikke mange punkter hvor jeg vil kunne sætte komplementære cirkler omkring. Dog var menneskets evige træng til udforskning af nye verdener tilsvarende tilstede i Indien og endda i en noget højere grad. Der var ikke mange barriere mellem Inderne og mig selv, når slacklinen først var sat op. Den var populær som aldrig før. Uden frygt, kendskab, vejledning eler kompetencer blev slacklinen hurtigt besat. Den blev behandlet som udstyr helst skal - det blev brugt. Det var en fryd at se hvordan de lokale forsøgte sig frem. De havde et klart indtryk af at den var til at gå, stå og være på, men hvilke tekniske og biomekaniske krav der var at drage fordel af, ragede dem en papand. De gik i gang med krum hals.

En tjener fra et hotel i Agonda tog et langt stålrør til sig som balancepind. Jeg har ikke set slacklinere bruger en balancepind før, men fyren her, opnåede stor succes på kort tid. At den balancepind sætter sine begrænsninger når det kommer til tricks på linen er underordnet, da det måske åbner andre døre op med nye muligheder.

Læs også Andreas' historie fra San Fransisko her

Andreas Tang Bock, som har stået for en stor del af indendørstræningen i Århus, har været i USA. Her deler han nogle af sine oplevelser. (Læs også hans historie fra Indien her)

San Francisco bliver tit opløftet som en af de mest progressive byer med plads til åbenhed over for det nye og adspredende. Og med et par gode råd hjemmefra i forhold til hvor jeg burde opsøge slackline-miljøet lykkedes det mig at finde … og en del af hans slæng i Mission Dolores Park. Her var sat to slacklines op, som gav mig muligheden for at aflure den amerikanske slackline-stemning, og få et par tricks med hjem. Samtidig kunne jeg berette om det opblomstrende slacklinemiljø i Danmark. Her fik jeg chancen for at gøre lidt reklame for det danske foreningsliv og fortælle om de to nyoprettede slackline foreninger i hhv. Aarhus og København. Derudover kunne jeg fortælle at der flere steder i Danmark (Aarhus, Horsens og Roskilde) er ved at blive sat faste installationer op med slacklines.

Med hipt undergrundsmusik blandt de solbadende amerikanere blev der snakket og udvekslet erfaringer om forums for udøvere, udstyr, spots og udviklingspotentiale. Umiddelbart var der flere med samme baggrund som de slackere jeg kender tilbage i Danmark. Flokken var blandet af klatrefolk, yogafolk og skatefolk som har fundet glæden ved let, hurtigt og bekvemt at kunne mødes i fællesskab omkring slackline, og skabe en hyggelig og indholdsrig dag. Slackline er, som så megen anden sport, let overfør bar på tværs af landegrænser. Jeg vil anbefale alle som tager rejser, at undersøge muligheden for at mødes med lokale slackere ude i verdenen og skabe internationale relationer i slacklinemiljøet :-)